Design & Kunst

Er du kreativ, og kan du lide at arbejde med idéer, form og visuelle udtryk? Temaet Design og kunst handler om at skabe noget – digitalt, fysisk eller rumligt. Det kan være alt fra grafik og mode til arkitektur, scenografi eller kunsthåndværk.

Inden for området findes mange forskellige veje. Nogle arbejder med kreative processer, hvor idéer bliver udviklet og omsat til visuelle løsninger. Det kan for eksempel være som grafisk designer, animator, arkitekt eller mediegrafiker.

Andre arbejder med produktion, hvor design bliver til konkrete produkter. Her finder man fag som skrædder, guldsmed, møbelsnedker og skiltetekniker, hvor håndværk og materialer spiller en stor rolle.

Design og kunst handler også om kultur og historie. Inden for oplysning og bevaring arbejder man med at formidle og beskytte kunst og kulturarv, for eksempel som museumsinspektør, konservator eller arkæolog.

Derudover findes der fag inden for salg og styling, hvor kreativitet bruges til at præsentere produkter, rum eller mennesker – for eksempel som stylist, dekoratør eller indretningsarkitekt.

På en fri fagskole med linjen Design og kunst kan du arbejde praktisk med idéer, materialer og formgivning og få indblik i de mange uddannelser og job, der findes inden for området.

Mange spændende fag, uddannelser og job

Herunder kan du se, de mange veje der er at gå inden for Design & Kunst.

Det er ikke sikkert at skolen lige netop har en linje med det fag du er interesseret i, men du kan helt sikkert lære meget, der er relateret til den erhversuddannelse du drømmer om. 

Der er rigtigt mange muligheder inden for kunst, krea og medier på vores skoler. Her skabes der mode og design på Textilskolen.

Kreative processer

  • Grafisk designer

  • Mediegrafiker

  • Scenograf og scenearbejder

  • Keramiker

  • Beklædningsdesigner

  • Industriel designer

  • Tekstildesigner

  • Billedkunstner

  • Arkitekt

  • Animator

  • Møbelarkitekt

  • Landskabsarkitekt

Produktion

  • Beklædningshåndværker

  • Bygningsingeniør

  • Guldsmed og sølvsmed

  • Modenkonstruktør

  • Skrædder

  • Kunsthåndværker

  • Møbelsnedker

  • Skiltetekniker

  • Stukkatør

Oplysning og bevaring

  • Kunstformidler

  • Museumsinspektør

  • Arkæolog

  • Konservator

Salg og styling

  • Indretningsarkitekt

  • Stylist og sminkør

  • Dekoratør

Find skoler med Design & Kunst her